Chokoladelagkage
Forkæl dine gæster med en skøn chokoladelagkage i absolut topkvalitet. Lagkagen er lavet med en luftig lagkagebund og fyldt med en silkeblød chokoladecreme, afrundet med et lag abrikosmarmelade, der giver den perfekte balance mellem sødme og det syrlighed.
Chokoladelagkagen kan serveres, som den er, eller med let syrligt tilbehør som friske bær eller bærkompot.
Ingredienser
Lagkagebund
- 1500 g Æg
- 1000 g Sukker
- 750 g Hvedemel
- 240 g Kartoffelmel
- 3 tsk. Bagepulver
Chokoladecreme
- 1500 g Sødmælk
- 3 tsk. Vaniljesukker
- 120 g Maizena
- 120 g Sukker
- 30 g Kakaopulver
- 0,5 tsk. Salt
- 240 g Past. æggeblommer
- 240 g Smør
- 540 g ODENSE Chokolade Mørk 58% RA/MB - 1 x 2,5 kg
- 7,5 dl Piskefløde
Pynt og fyld
- 300 g Abrikosmarmelade
- 300 g ODENSE Chokolade Mørk 58% RA/MB - 1 x 2,5 kg
- 75 g Smør
- 150 g Chokolade Flager - 1 x 2,5 kg
Sådan gør du
Lagkagebund:
Sukker og æg piskes til en luftig og lys æggesnaps. Mel, kartoffelmel og bagepulver sigtes og mænges forsigtigt i æggesnapsen.
Dejen smøres ud på 6 bageplader (40 x 60 cm) med bagepapir.
Bages ved 230 grader i 7 min.
Chokoladecreme:
Kog mælk og vanilje op.
Rør maizena, sukker, kakao, salt og æggeblommer sammen.
Pisk den kogende mælk i æggeblandingen, lidt ad gangen og hæld det hele tilbage i gryden. Kog cremen op under omrøring.
Pis smør og chokolade i den varme creme, og blend cremen igennem med en stavblender.
Dæk cremen med film og køl den af.
Pisk den kolde creme igennem, så der ikke er nogen klumper i.
Pisk fløden til let skum og vend den i chokoladecremen.
Samling:
Stik 18 lagkagebunde ud med en kagering Ø16 cm.
Smør 6 af bundene med marmelade og læg dem i 6 kageringe.
Fordel halvdelen af cremen på bundene, læg en bund mere på og herpå resten af cremen. Slut af med en bund på toppen. Sæt kagerne i køleskabet eller frys dem.
Gem lidt creme til opsmøring, inden de pyntes.
Pynt:
Smelt chokolade og smør forsigtigt sammen. Smør chokoladen på toppen af lagkagerne.
Smør siderne på lagkagerne op med lidt af cremen og tryk chokoladeflagerne fast i cremen, hele vejen rundt.
Pynt kanterne med små dutter af creme.
Tip
Chokoladecremen kan bruges til at fylde i mange forskellige kager. Prøv fx også at bruge cremen i fastelavnsboller eller flødeskumskager.