Mini roulade bar kaffe-hindbær
Konfektbarer med ODENSE Valencia Mandelråmasse, Trøffel á la DK - en skøn smagskombination af kaffe og hindbær, overtrukket med ODENSE Chokolade Mørk 58%.
Oplagt til jul, men også et lækkert stykke der kan sælges til fødselsdage, bryllup, konfirmation, studentergilde eller bare som den søde fristelse til kaffen.
Ingredienser
- 4 g Instant kaffe
- 50 g Caffe Latte Macchiato pasta
- 1000 g ODENSE Mandelråmasse Valencia - 5 kg
- 500 g ODENSE Trøffel á la DK - 1 x 5 kg
- -
- 450 g ODENSE Chokolade Mørk 58% RA/MB - 1 x 2,5 kg
- 10 g Frysetørret hindbær
Sådan gør du
Rør Instant kaffe ud i Latte Macchiato pasta, og ælt blandingen godt ind i marcipanen. Rul ud til 3 mm tykkelse i en rektangel (lidt mindre end en plade 46x54 cm). Smør DK trøffel jævnt på marcipanen, og stil den på køl eller frost, til trøflen har sat sig.
Del i 4 lange baner på 9 cm i bredden. Rul hver bane sammen på den lange led til en roulade. Del rouladerne i barer á 9 cm
i længden eller i mindre stykker på 2,5 cm.
Temperer den mørke chokolade. *Bundtræk først rouladerne ved at sprøjte en ca. 9 cm lang stribe chokolade på bagepapir, og placér rouladerne herpå. Lad chokoladen hærde op.
Overtræk derefter rouladerne helt med tempereret mørk chokolade. Drys med frysetørret hindbær som afslutning.
Tip
*Rouladerne er nemmere at arbejde med, når de bundtrækkes med chokolade før yderligere overtræk med tempereret chokolade – det giver en stabil bund og gør dem lettere at håndtere uden at hænge fast i dyppegaflen.
Opbevar konfekten ved stuetemperatur - ikke i køleskab.