ODENSE Logo professionel

Chokoladekrans eller Snegle

Bag en lækker chokoladekrans - eller form dejen til bløde snegle med chokolade.

Den klassiske bløddej kombineret med fyld af ODENSE Chokolade Mørk giver et saftigt og smagfuldt resultat, uanset hvilken variant du vælger.

Velegnet til morgenbord, kaffepause og mødeservering.
Servér kransen hel til buffet eller skær i portionsstykker for nem håndtering.

Ingredienser

Opskrift er beregnet til 6 stk.:
 stk.
Opskrift er beregnet til 6 stk.:
  • Dej

  • 180 g Gær
  • 6 dl Sødmælk
  • 600 g Æg
  • 300 g Sukker
  • 1800 g Hvedemel
  • 960 g Smør (smeltet)
  • Remonce

  • 500 g ODENSE Bitter 00 - 1 kg
  • 500 g Sukker
  • 500 g Smør (blødt)
  • Creme

  • 9 dl Sødmælk
  • 210 g Past. æggeblommer
  • 240 g Sukker
  • 75 g Majsstivelse
  • 30 g Vaniljesukker
  • Fyld

  • 300 g ODENSE Chokolade Mørk 58% RA/MB - 1 x 2,5 kg
  • -
  • 100 g Æg til pensling

Sådan gør du

Opløs gæren i mælken og ælt resten af ingredienserne i. Ælt dejen 5-10 min. på røremaskine med æltekrog, til den smidig og glat. Lad dejen hæve tildækket i 30 min.

Marcipan og sukker æltes sammen, og blødt smør røres i.

Kog mælken op. Pisk æg, sukker, majsstivelse og vaniljesukker let sammen og tilsæt langsomt den varme mælk under piskning. Kom cremen tilbage i gryden og kog den op under piskning, og lad den afkøle herefter.

Del dejen i 6 stykker, og rul dejstykkerne ud på et meldrysset bord til rektangler på ca. 40x30 cm og ½ cm i tykkelsen.

Fordel først remoncen på dejen. Smør det jævnt ud, men undgå at komme helt ud til kanterne. Lad ca. 10 cm af dejen, på den ene langside, være fri for fyld. Fordel cremen på remoncen og drys til sidst chokoladeknapperne over.

Rul dejen sammen til en roulade. Rul mod siden uden fyld og stop, når du kommer til kanten af fyldet. Skær snit i det resterende dejstykke uden fyld, så du får ca. 10 -12 snit. Rul rouladen over snittene, så snittene ender med at være på ydersiden af rouladen.

Læg rouladerne i smurte springforme uden bund. Sæt gerne en lille kagering i midten, så kransene holder sin form under bagning.

Lad kransene hæve tildækket i ca. 1 time.

Pensl kransene med sammenpisket æg og bag dem ved 200° C i ca. 25 min.

Tip

Snegle - sådan gør du:

Rul dejen sammen til en roulade uden snittene, og skær rouladen i 12 snegle (bruger du hele dejmængden får du i alt 72 snegle). 
Sneglene sættes i en lille gastrobakke med bagepapir og hæver ca. 1 time. Sneglene bages ved 200 grader i ca. 20 min.

Tilmeld nyhedsbrev fra ODENSE Professionel


Vil du modtage nyheder, faglig inspiration og opskrifter til alle anledninger året rundt, samt tips og tricks fra vores konditor? 
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev for professionelle her. 

Søg

Gem dine favoritter!


Lad ikke en eneste opskrift gå tabt! Opret en profil nu og start din personlige samling af favoritopskrifter eller produkter.

Bliv medlem af Odense Marcipan's professionelle fællesskab og få nem adgang til dine gemte opskrifter og produkter - når som helst, hvor som helst.