Heidi står på mål for kvaliteten 
Heidi Sarpetti er kvalitetsleder på IGOS, og kvalitetsgodkender alle produkter - fra bagestabile marmelader og frugtblandinger til sirup, gelé og glaze - før de bliver sendt ud til kunderne.

Fødevaresikkerhed og kvalitet står højt på dagsordenen hos IGOS og Heidi Sarpetti, som er kvalitetsleder på IGOS. Hun tager en prøve af hver batch af produkter, før produkterne kan godkendes og sendes ud til kunderne.

”I laboratoriet tester jeg bl.a. produkterne for indhold af tørstof, ph-værdi og konsistens,” fortæller Heidi Sarpetti, der er er uddannet fødevareteknolog og har været hos IGOS i syv år.

Karrieren hos IGOS startede med et praktikophold, da Heidi Sarpetti var under uddannelse til fødevareteknolog. Som nyuddannet blev hun ansat i et vikariat, før hun blev ansat på fuld tid som kvalitetskoordinator. I 2021 blev hun forfremmet til kvalitetsleder.

Igos PR Billede 12 Godkendt Af Heidi
IGOS Kvalitetsmåling Frugtbaseret

Et afvekslende job
”Jeg kan rigtig godt lide mit job, som er meget afvekslende. Jeg har stor mulighed for selv at tilrettelægge rækkefølgen af opgaver, når ’bare’ jeg sørger for at løse opgaverne inden for deadlines,” siger Heidi Sarpetti.

Typisk starter en arbejdsdag med, at Heidi Sarpetti tester og frigiver produkterne fra dagen før til kunderne. Herefter følger ofte en rundtur i produktionen for ved selvsyn at kunne konstatere, at der er rent og ryddeligt i produktionen, og alle procedurer bliver fulgt.

Der er også en lang række administrative opgaver, der skal klares og ganske meget registrering, som finder sted i Heidis lyserøde kontor. Det kan fx være godkendelse af råvareindkøb på baggrund af en lang tjekliste. Hun skal også sikre, at virksomheden lever op til de mange formelle krav, der knytter sig til rækken af certificeringer, som IGOS har.

Vigtigt at fortælle hvorfor vi gør tingene på en bestemt måde
”Jeg har et godt og positivt samarbejde med alle i virksomheden, selv om det umiddelbart kan være irriterende, når jeg præsenterer nye procedurer, som ikke er til diskussion, men skal overholdes, fordi vi er en fødevarevirksomhed med høje krav til sikkerhed. Derfor gør jeg en del ud af at forklare, hvorfor reglerne er som de er, og hvorfor det er vigtigt, at vi lever op til kravene,” siger Heidi Sarpetti.

Eksempelvis skal det registreres, når en medarbejder tager et plaster, og det skal registreres igen, når plastret bliver taget af og bliver smidt ud.

”Umiddelbart kan det virke som en meget detaljeret registrering af en meget lille ting, men alle kan godt forstå proceduren, når vi taler om vigtigheden af, at der ikke bliver tabt et plaster under produktionen af vores produkter,” siger Heidi Sarpetti.

Hun er glad for at stå på mål for kvaliteten i IGOS.

Skrevet af Anne Hasselholm.

IGOS Fruit Fillings samlet

Tilmeld nyhedsbrev fra ODENSE Professionel


Vil du modtage nyheder, faglig inspiration og opskrifter til alle anledninger året rundt, samt tips og tricks fra vores konditor? 
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev for professionelle her. 

Søg

Gem dine favoritter!


Lad ikke en eneste opskrift gå tabt! Opret en profil nu og start din personlige samling af favoritopskrifter eller produkter.

Bliv medlem af Odense Marcipan's professionelle fællesskab og få nem adgang til dine gemte opskrifter og produkter - når som helst, hvor som helst.