Kransekage med orange og kakao
Et smagfuldt stykke kransekage til alle anledninger.
Ingredienser
- 1000 g ODENSE Kranse XX - 5 kg
- 500 g Sukker
- 180 g Past. æggehvider
- 3 spsk. Kakao
- 3 spsk. Rom
- 300 g Appelsinkompot
- ODENSE Sprøjteklar Nougat - 1 kg
- ODENSE Mandelflager - 1 kg
Sådan gør du
Rør ODENSE Kranse XX med sukker og tilsæt æggehviderne lidt ad gangen. Del kransekagemassen i to. Rør den ene portion med kakao og rom (juster evt. med lidt mere æggehvide) og den anden portion med 300 g appelsinkompot.
Sprøjt kakaomassen i stænger med en flad eller X-tyl. Sprøjt en stribe nougat midt på bunden og sprøjt appelsinmassen med stjernetyl i cirkler på toppen. Drys med mandelsplitter.
Bag kransekagestængerne ved 210°C i 10-12 min. Ret evt. siderne på stængerne op straks efter bagning og lad dem afkøle.
Skær i ønsket størrelse og dyp evt. bunden i mørk overtræk eller chokolade.