Æblekranse - snittet eller snoet
Ingredienser
Borgmester med kanel
- 670 g Borgmestermasse
- 30 g Kanel
Andet
- 4200 g Bløddej
- 700 g Koldcreme
- 700 g IGOS Fruit Filling Æble 65%, 12,5 kg
Sådan gør du
Borgmestermasse med kanel:
Borgmestermasse blandes med kanel.
Æblekrans snittet:
Del bløddejen i 14 stk. og rul til 27 x 35 cm, ca. 2,8 mm i tykkelsen.
På den lange led (35 cm), skæres et snit på ca. 12 cm ind mod midten, og med 4 cm mellemrum. I siden uden snit sprøjtes 50 g borgmestermasse med kanel, 50 g koldcreme og 50 g æblefyldning oven på hinanden.
Den snittede side pensles let med vand, og stykket rulles sammen fra siden med fyldet.
Æblekrans snoet:
Del bløddejen i 14 stk. og rul til 27 x 35 cm, ca. 2,8 mm i tykkelsen.
Borgmestermasse med kanel, koldcreme og æblefyldning blandes sammen og smøres ud på hvert stykke. Rulles sammen på den korte led, så man ender ud med en pølse på ca. 35 cm. Flækkes på langs og de to stykker flettes sammen.
Ender sættes sammen og formes som en krans.
Bages ved 200°C i 15-18 min. i form eller fritstående på silikonepapir.
Stryges med æggestrygelse efter afbagning.