Tærte med frugtfyldning og hasselnød
Lækker høj tærte i et eksklusivt look.
Opskriften passer til 10 høje tærter, men kan også laves som almindelig Café tærte eller anvend kantramme, og sælg som Cafésnitter. Se mere under tips.
Ingredienser
- 1500 g Mørdej med mandelmel
- 2000 g Mazarinmasse 2
- 3000 g IGOS Fruit Filling Hindbær 60%, 14 kg eller
- 3000 g IGOS Fruit Filling Rabarber 50%, 5 kg eller anden frugtfyldning
- 1300 g Hasselnøddemasse
- 60 g ODENSE Hasselnødder, hakkede - 5 kg
Sådan gør du
Til høj tærte anvendes ring Ø16 cm, 4 cm i højden. Ring fedtes og fores med 150 g mørdej med mandelmel, rullet ned på 3 mm.
200 g mazarinmasse fordeles i ringen og herpå 300 g frugtfyldning.
Tærten toppes med 130 g hasselnøddemasse og pyntes med ca. 6 g hakkede hasselnødder.
Bages med underplade ved 185°C i ca. 45-50 min.
Tip
Du kan også lave Cafétærter eller snitter med samme ingredienser, dog justeres mængderne. Se herunder:
Cafétærte (12 stk.)
Mørdej med mandelmel rulles ned på 3 mm og tærteform Ø17 cm fores med ca. 130 g pr. form. 125 g mazarinmasse sprøjtes i formen og herpå 175 g frugtfyldning jordbær/ribs. Ca. 130 g hasselnøddemasse fordeles oven på og pynt med 5 g hakkede hasselnødder.
Bages ved 190°C i 30-35 min. og afkøles
Snitter
Høj kantramme fores med 1.000 g mørdej med mandelmel, rullet ned på 3 mm og 1.500 g mazarinmasse fordeles oven på. 2.100 g frugtfyldning jordbær/ribs fordeles oven på mazarinmassen. Top med 1.560 g hasselnøddemasse og pynt med 60 g hakkede hasselnødder.
Bages ved 180°C i ca. 45 min.
Afkøles og skæres i ønsket størrelse.