Kransekagetapas - Kirsebær
Små lækre tapas kransekagestykker med smag af hvid chokolade og kirsebær.
Server som små tapas stykker til mødekaffen, til buffet, reception eller som den søde fristelse til jul og som kransekagetapas sammen med et glas bobler.
Ingredienser
Kransekagemasse vanilje
- 1000 g ODENSE Kranse XX - 1 kg
- 300 g Sukker
- 120 g Past. æg
- 30 g Vaniljesukker
Kirsebær creme
- 800 g Piskefløde
- 400 g ODENSE Hvid Chokolade - 200 g
- 200 g frosne Kirsebær der koges til en puré eller en færdig kirsebærpure
Pynt
- ODENSE Hasselnødder uden hinder - 1 kg
- ODENSE Rosa Støv - 5 g
Sådan gør du
Kransekagemasse vanilje
Massen køres sammen som almindelig kransekagemasse og tilføres smag. Sættes på køl til dagen efter.
Kransekagemassen sprøjtes ud med flad firkantet tyl i pladens længde og bages ved 220 grader i 13-15 min. Rettes op efter bagning.
Kirsebær creme
Kog fløden op og hæld over chokoladen og kirsebærpuré. Rør grundigt til al chokoladen er smeltet. Dæk cremen med film og sæt på køl natten over.
Pisk cremen op og sprøjt med konfekttylle, små knopper på toppen af de færdigbagte kransekagestænger. Frys stængerne og skær i 3 cm stykker.
Pyntes fx med en hasselnød vendt i ODENSE Rosastøv.