Kransekagestykke "Strips"
Karamelliserede valnødder på kransekagebar med hint af orange.
Ingredienser
Karamelliserede valnødder
- 900 g Valnødder
- 450 g Sukker
- 160 g Vand
Kransekagemasse
- 5000 g ODENSE Kranse XX - 5 kg
- 1510 g Karamelliserede Valnødder
- 100 g Skal fra usprøjtede Appelsiner (ca. 7 stk.)
- 530 g Past. æggehvider
- 760 g Sukker
Sådan gør du
Karamelliserede valnødder
Sukker og vand koges op til 127°C. De hakkede valnødder vendes i sukkerlagen.
Kransekagemasse
Sukker og æggehvider blandes sammen. Blandes med ODENSE Kranse XX, valnødder og skallen af appelsinerne. Kransekagemassen sættes på køl til dagen efter.
Strips
Kransekagemassen deles i 2 lige store portioner. Mellem 2 stykker silikonepapir rulles massen ned på 18 mm. Overfladen rulles på skrå med en rillet marcipankagerulle. Pladen sættes på frost.
Når massen er kold deles pladen i stykker på 8x3 cm og stykkerne stilles enkeltvis på pladen.
Bages ved 220°C i ca. 13 min.
Efter afkøling dyppes bunden af stykkerne i mørk overtræk eller chokolade halvt op på siden. Pynt evt. med halve valnødder.