Matcha latte med hvid chokoladesauce
Hvad er matcha egentlig? Matcha er en meget fintmalet grøn te, som i sin pulverform blandes direkte i og opløses, i modsætning til andre tetyper, der blot kortvarigt skal være smagsgivende for efterfølgende at fjernes igen. Med matcha indtager man derfor alle de næringsstoffer, den pulveriserede blanding indeholder.
Matcha kan både serveres varm og kold - og den smager helt fantastisk uanset hvad!
Ingredienser
- 24 spsk. Instant Matcha-tepulver
- 4 dl Kogende Vand
- 16 dl Sødmælk
Pynt
- 4 dl Piskefløde
- 6 dl ODENSE Hvid Chokolade Sauce RA/MB 1 kg
Sådan gør du
Varm Matcha latte
Opløs matcha-tepulver i kogende vand.
Steam mælken, og bland det med den kogende matcha-te, inden den hældes i glasset.
Pisk fløden til skum, og vend halvdelen af den hvide chokoladesauce i.
Dekorer indersiderne af 8 glas ved at hælde resten af chokoladesaucen ned langs glaskanten i striber. Hæld matcha-latten i.
Pynt med flødeskummet, og evt. ekstra hvid chokoladesauce.
Kold Matcha latte
Opløs matcha-tepulver i kogende vand, og lad vandet køle af.
Bland mælk i matcha-teen, inden den hældes i glasset.