Irish Coffee Dessertglas
Tilbyd denne lækre nytårsdessert til dine kunder og tag imod bestillinger til nytåret.
Ingredienser
Marcipan twister
- 660 g ODENSE Mandelråmasse Valencia - 5 kg
- 150 g Rørsukker (groft)
Vanilje Panna Cotta
- 750 g Piskefløde
- 1125 g Sødmælk
- 300 g Sukker
- 2 stk. Vaniljestænger
- 24 g Husblas (12 bl.)
Kaffe Cremeux
- 10 g Husblas (5 bl.)
- 945 g ODENSE Mælkechokoladeknapper RA/MB, 150 g
- 160 g Past. æggeblommer
- 100 g Sukker
- 575 g Sødmælk
- 525 g Piskefløde
- 85 g Hele Kaffebønner
Whiskey Broken gel
- 165 g Whisky
- 65 g Sukker
- 3 g Textura Gellan
- 3 g Textura Citras
Sådan gør du
Marcipan twister
Marcipanen deles i stykker af 20 g. Hver stylle rulles til ca. 30 cm og rulles i rørsukker. Foldes på midten og drejes til en twister. Bages ved 200°C i 10 min.
Kaffe Cremeux
Kog mælk og kaffebønner op og lad det trække i min. 1 time. Husblas sættes i blød i koldt vand. Pisk æggeblommer sammen med sukker. Sigt kaffebønner fra og tilsæt fløden. Varm op til lige under kogepunktet og legér til 83°C med æggeblommerne. Tilsæt husblas og sigt massen over chokoladen. Blend massen helt glat. Hæld forsigtigt 85 g creme i hvert glas og sæt på køl, til cremen har sat sig helt.
Vanilje Panna Cotta
Husblas sættes i blød i koldt vand. Kog fløde, mælk, sukker og vanilje op. Tilsæt husblas. Lad cremen køle lidt af og hæld den derefter i glassene med kaffe cremeux, 75 g pr. glas. Lad cremen sætte sig helt.
Whiskey Broken gel
Alle ingredienser blandes sammen i en gryde og koges op under omrøring. Skal koges igennem i ca. 2 min. Sættes derefter på køl til det er helt stift. Blendes glat før brug. Der justeres evt. med lidt whiskey.
Sprøjt geléen i kanten rundt i glassene og pynt med mørke chokoladespåner og en blomst. Dekorer toppen af glasset med en marcipan twister.
Tip
Til Irish Coffee desserten er der her brugt høje dessertglas, GODIS 40 cl. fra IKEA. Andre typer glas kan også anvendes.